Kode 2112 - Skyggerne

Bo Frisov

Kode 2112 - Skyggerne

 

En tilfældig kemitime kan afstedkomme det utroligste. Det må Sara sande da Lars, en rødhåret fyr, sætter sig ved siden af hende. Der er noget ved ham. Han gør hende på en gang usikker og nysgerrig. Hun kan ikke forklare hvorfor, er det øjnene?

 

Hun ved naturligvis ikke, at Lars’ motivator er holdt op med at virke og at han, stik imod sædvane og regler, har valgt at lade være med at få en ny chip. Det er efterhånden blevet vigtigt for ham at finde ud af, hvad det er han selv har lyst til, uden chippens indblanding. Det er ikke enkelt at skjule at ens motivator ikke længere virker, og mødet med Sara gør det hele endnu mere kompliceret. På den ene side virker hun sød, men hvad hvis hun opdager det? Efter al sandsynlighed vil hun, som man skal, anmelde det til skolens sikkerhedsafdeling. Situationen virker umulig for ham.

 

Vi befinder os i Den Europæiske Region Nord. Det er år 28 efter Den Europæiske Unions sammenbrud og verdensfreden. Regionen styres egenrådigt af partiet, som gennem motivatoren, en højt udviklet chip som alle får indopereret, dirigerer menneskers tanker og handlinger. I regionen er alle bosat i de byzoner de udvælges til på baggrund af deres gener, livs- og karriereplaner. Motivatoren sikrer imidlertid at ingen stiller spørgsmål ved det, og heller ikke ved at kvinder, der udvælges til at blive mødre, overdrager deres børn til kostskolerne, når de bliver tre år. Herefter overvåger og regulerer skolerne børnenes liv, til de som unge mennesker med en færdig karriereplan sendes til en byzone.

 

Lars ender med at stikke af, og i et naivt håb om at finde ham, kommer Sara også til at flygte. Men hvad vil de møde derude, og kan man overhovedet klare sig alene? Vil Enheden, regionens sikkerhedsstyrke og politi finde dem? Og hvad kan det i givet fald afstedkomme? Og ikke mindst, vil de to møde hinanden igen?

 

Du kan læse et uddrag af Kode 2112 - Skyggerne her

 

Læs anmeldelser her

 

Du kan bestille bogen via dette link