Bo Frisov
bo frisov
Min dag
dér
foran mig
ligger min dag
jeg strækker mig
ser på den
endnu uskyldig og ubrugt
ny og næsten vægtløs
ligger den stille
håbefuld
dér
neden for sengen
ligger min dag
jeg sætter mig
samler den varsomt op
kølig i min hånd
med frisk duft
ligger den smilende
hemmelighedsfuld
dér
i min hånd
ligger min dag
jeg rejser mig
holder den tæt til mig
mærker rolige pulsslag
mens kinderne farves
den får varmeglimt i øjet
forventningsfuld
dér
i min favn
ligger min dag
jeg bevæger mig med den
ind i køkkenet
du sidder og drikker kaffe
jeg vil vise dig min dag
du rækker efter den
med ét ser jeg
afpillede arme
dine
dér
splintret på
mit gulv
ituslået
min dag
dens splinter
skærer
sig ind
i mig
jeg gemmer mig
du må ikke se
at jeg bløder
du må ikke se
min stadigt rystende
og skyldige hånd